Lov om Kunstrådet § 8
§ 8. Der nedsættes et repræsentantskab, der har til opgave at foretage indstillinger til kulturministeren om medlemmer til Kunstrådet, til dets fagudvalg samt i givet fald til udvalget for dansk billedkunst i udlandet, jf. § 6.
Stk. 2. Repræsentantskabet skal endvidere følge Kunstrådets virksomhed. Repræsentantskabet forelægger ministeren det fra Kunstrådet modtagne regnskab og den modtagne beretning med de bemærkninger, som det ønsker at knytte hertil.
Stk. 3. Repræsentantskabet mødes én gang årligt med repræsentantskabet for Statens Kunstfond til en fælles drøftelse af Kunstrådets og Statens Kunstfonds virksomhed.
Kilde: Retsinformation.dk