Lov om Kunstrådet § 10
§ 10. De partier, der er opstillingsberettigede og repræsenteret i Folketinget, udpeger hver 1 medlem til repræsentantskabet. Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening udpeger 1 medlem i fællesskab. Medlemmerne skal være folkevalgte politikere. Medlemmer udpeget af Folketingets partier skal samtidig være medlem af repræsentantskabet for Statens Kunstfond. Kulturministeren udpeger 1 medlem til repræsentantskabet og udpeger tillige formanden blandt samtlige medlemmer af repræsentantskabet.
Stk. 2. Repræsentantskabet består herudover af repræsentanter for organisationer, institutioner og interessegrupper inden for dansk kunst og kultur. De nærmere bestemmelser herom fastsættes af kulturministeren.
Kilde: Retsinformation.dk