Byfornyelsesloven § 103

§ 103. Skatteministeren kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive såvel statskassens tilgodehavender på for meget udbetalt tilskud som regreskravet efter indfrielse af en ifølge denne lov eller saneringslovgivningen ydet statsgaranti ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Skatteministeren kan indhente de oplysninger hos offentlige myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter denne lov eller saneringslovgivningen, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Kontrolbestemmelser

Kilde: Retsinformation.dk