Lov om Banedanmark § 4
§ 4. Bestyrelsen består af 6 medlemmer. Trafikministeren vælger på et virksomhedsmøde, jf. § 9, for en periode af 2 år 4 medlemmer til bestyrelsen, herunder formand og næstformand. Genvalg kan ske. Medarbejderne vælger for en periode af 4 år 2 medlemmer til bestyrelsen. Genvalg kan ske. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt den pågældende.
Stk. 2. Trafikministeren fastsætter nærmere regler i vedtægterne om valg af bestyrelsen, herunder om valg af medarbejderrepræsentanter, udtræden af bestyrelsen og ophør af et bestyrelsesmedlems hverv.
Kilde: Retsinformation.dk