Lov om offentlige betalinger m.v. § 9
§ 9. Finansministeren kan fastsætte regler om, at kommuner og amtskommuner skal anvende det under § 8, stk. 1, nævnte betalingssystem til udbetaling af nærmere opregnede ydelser, herunder betaling af tilskud til Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Udviklingsråd.
Stk. 2. En kommune eller amtskommune skal overføre tilstrækkelige midler til sin konto i det under § 8, stk. 1, nævnte betalingssystem, så kontoen ikke på noget tidspunkt får en negativ saldo. For ydelser udbetalt direkte fra kontoen til endelig modtager skal kommunen eller amtskommunen senest på tidspunktet for ydelsernes udbetaling have overført et beløb til kontoen svarende til kommunens eller amtskommunens andel af den samlede udbetaling før indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag m.v.
Kilde: Retsinformation.dk