Lov om offentlige betalinger m.v. § 12

§ 12. §§ 1-7 omfatter selvejende institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov.

Stk. 2. §§ 1-7 omfatter endvidere selvejende institutioner m.v., som en kommune eller amtskommune har indgået driftsoverenskomst med.

Stk. 3. §§ 1-7 og regler udstedt i medfør heraf skal efter vedkommende ministers bestemmelse endvidere kunne finde anvendelse for institutioner, foreninger, fonde m.v.,

  1.   hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller

  2.   som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 1, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder dog ikke anvendelse i det omfang, der i anden lovgivning er regler om betalingsforvaltning, som ikke er forenelige med loven eller regler fastsat efter loven.

Kilde: Retsinformation.dk