Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 48

§ 48. Andele i en forening eller afdeling kan kun tegnes mod samtidig indbetaling af emissionsprisen. Fondsandele er ikke omfattet af 1. pkt.

Stk. 2. En forening eller afdeling skal på et medlems forlangende indløse andele. Vedtægterne i en specialforening kan indeholde anden bestemmelse, jf. § 10, stk. 2-4.

Stk. 3. Indløsning kan udsættes efter vedtægternes bestemmelser herom. Foreningen skal straks efter udsættelsen underrette Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i andre medlemslande af Den Europæiske Union og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, når investeringsforeningen markedsfører sine andele der, om udsættelsen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan kræve, at foreningen udsætter indløsningen af andele.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter regler om beregning af emissionsprisen ved tegning af andele, jf. stk. 1, og prisen ved indløsning, jf. stk. 2, samt om de oplysninger, en forening skal offentliggøre herom.

Kilde: Retsinformation.dk