Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 112
§ 112. Finanstilsynet kan godkende foreninger som fåmandsforeninger, når
-
foreningen er gyldigt stiftet,
-
kravene i § 111 er opfyldt,
-
medlemmerne af foreningens bestyrelse opfylder kravene i §§ 31 og 32,
-
Finanstilsynet har godkendt foreningens valg af investeringsforvaltningsselskab, hvis daglige ledelse skal være i besiddelse af fyldestgørende erfaring med den type forening, som søger om godkendelse,
-
Finanstilsynet ikke har bemærkninger til foreningens vedtægter,
-
Finanstilsynet har godkendt det af foreningen valgte depotselskab,
-
foreningens minimumsformue er tegnet på den stiftende generalforsamling, eller der foreligger en ubetinget garanti afgivet af et pengeinstitut eller et forsikringsselskab om tegning af andele for minimumsbeløbet på mindst 10 mio. kr., jf. § 111, stk. 4, og
-
stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2. En ansøgning om godkendelse efter § 111 skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 3. Afslår Finanstilsynet at godkende en forening, skal dette meddeles foreningen senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter, at foreningen har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelse af en ansøgning om godkendelse afgivet udtalelse om ansøgningen, kan foreningen indbringe sagen for domstolene.
Kilde: Retsinformation.dk