Lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 102
§ 102. En investeringsforenings eller en afdelings investeringer efter § 93, stk. 1, nr. 1, samt §§ 96-98 må sammenlagt ikke overstige 20 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue, når disse instrumenter er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern.
Stk. 2. Såfremt investeringsforeningen eller afdelingen investerer efter § 93, stk. 1, nr. 2 eller 3, forhøjes grænsen i stk. 1 til 35 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue. Dog må investeringer efter § 93, stk. 1, nr. 1, samt §§ 96, 97 og 98 fortsat sammenlagt ikke overstige 20 pct. af investeringsforeningens eller afdelingens formue.
Kilde: Retsinformation.dk