Førtidspensionsloven § 46
§ 46. Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal gennemføre tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1, ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn til, hvad pensionisten kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold.
Stk. 3. Der er udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1, hvis en pensionist, som har betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter stk. 2.
Kilde: Retsinformation.dk