Frekvensloven § 21
§ 21. Når IT- og Telestyrelsen har konstateret, at der er frekvensknaphed, jf. § 5, stk. 3, kan de i §§ 22-25 nævnte frekvensadministrative metoder tages i anvendelse på allerede udstedte tilladelser.
Stk. 2. Anvendelse af en frekvensadministrativ metode forudsætter,
-
at det sker i overensstemmelse med det frekvenspolitiske rammemandat, jf. § 2, og
-
at metoden gennemføres på klare, objektive og ikkediskriminerende vilkår.
Stk. 3. De frekvensadministrative metoder kan anvendes i geografisk afgrænsede områder.
Stk. 4. De frekvensadministrative metoder kan anvendes inden for dele af de til en anvendelse afsatte radiofrekvenser.
Kilde: Retsinformation.dk