Frekvensloven § 2

§ 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter et frekvenspolitisk rammemandat efter forslag fra IT- og Telestyrelsen, jf. stk. 3. Det frekvenspolitiske rammemandat indeholder retningslinjer for IT- og Telestyrelsens overordnede prioritering af den danske frekvensanvendelse.

    Stk. 2. Et frekvenspolitisk rammemandat er gældende, indtil det erstattes af et nyt frekvenspolitisk rammemandat.

    Stk. 3. IT- og Telestyrelsen forelægger senest 1. november hvert år ministeren for videnskab, teknologi og udvikling forslag til det frekvenspolitiske rammemandat.

    Stk. 4. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan ved fastsættelsen af det frekvenspolitiske rammemandat fravige IT- og Telestyrelsens forslag.

National frekvensplan

Kilde: Retsinformation.dk