Lov om teknologi og innovation § 1
§ 1. Formålet med loven er at styrke teknologiudvikling og innovation i erhvervslivet.
Stk. 2. Loven tilsigter navnlig at fremme
-
samarbejde og formidling af viden mellem forskere, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virksomheder,
-
innovation, udvikling, spredning, udnyttelse og kommercialisering af forskningsresultater, ny teknologi, organisatorisk og markedsmæssig viden,
-
tilgang og udvikling af viden- og teknologibaserede virksomheder,
-
innovation og tilførsel af kapital og kompetence til viden- og teknologibaserede virksomheder,
-
internationalt samarbejde om udnyttelsen af viden og teknologi.
Stk. 3. Inden for de rammer, der afsættes på de årlige finanslove, kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til opfyldelse af lovens formål iværksætte initiativer, herunder medfinansiering af udviklingsaktiviteter, analyser, evalueringer m.v., jf. stk. 2.
Kilde: Retsinformation.dk