← Tobaksvareloven

§ Tobaksvareloven · kapitel 1 af 9

Kapitel 1 – *

LOV nr 375 af 06/06/2002

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Loven gælder for tobaksvarer, hvorved forstås varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de, også kun delvis, er fremstillet af tobak, uanset om den er genetisk modificeret.

§ 2. I denne lov forstås ved

  1. »tjære«: nikotinfri anhydrid kondensat af ufiltreret røg,

  2. »nikotin«: nikotinalkaloider,

  3. »tilsætningsstof«: alle stoffer eller alle bestanddele undtagen tobaksblade eller andre naturlige eller uforarbejdede tobaksplantedele, der anvendes ved fremstilling eller tilberedning af tobaksvarer, og som genfindes i det endelige produkt i uændret eller ændret form, herunder papir, filter, blæk og klæbemiddel.