Lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven) § 10
§ 10. Indkomst omfattes af tonnageskatteordningen, når den kan henføres til transportydelser leveret ved anvendelse af skibe som nævnt i § 6, eller ydelser i nær tilknytning hertil, jf. stk. 2.
Stk. 2. Ud over levering af transportydelser som nævnt i stk. 1 henføres indkomst vedrørende følgende former for virksomhed til beskatning under tonnageskatteordningen, når sådan virksomhed foregår i nær tilknytning til levering af transportydelser omfattet af tonnageskatteordningen:
-
Anvendelse af containere.
-
Drift af lastnings-, losnings- og vedligeholdelsesfaciliteter.
-
Drift af billetkontorer og passagerterminaler.
-
Drift af kontorfaciliteter m.v.
-
Salg af varer til forbrug om bord.
Stk. 3. Selskabets øvrige indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler og udgør sammen med indkomsten efter stk. 1 og 2 selskabets samlede skattepligtige indkomst.
Kilde: Retsinformation.dk