← Bioanalytikerloven

§ Bioanalytikerloven · kapitel 10 af 10

Kapitel 5 – *

LOV nr 253 af 08/05/2002

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 16. Loven træder i kraft den 1. september 2002.

§ 17. Ret til autorisation som bioanalytiker har personer, som ved lovens ikrafttræden har bestået eksamen som hospitalslaborant i henhold til bekendtgørelse nr. 705 af 24. august 1995 om hospitalslaborantuddannelsen.

    Stk. 2. De særlige autorisationer som hospitalslaborant, som er meddelt af Indenrigsministeriet og senere Undervisningsministeriet i perioden fra 1958, og indtil uddannelsesbeviser er udstedt efter den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse, sidestilles med autorisationer meddelt i henhold til § 1.

    Stk. 3. En person, der kan dokumentere at have gennemført uddannelse til laborant og sammenlagt at have været ansat som hospitalslaborant eller laborant på en mikrobiologisk afdeling i mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for lovens ikrafttræden svarende til fuldtidsansættelse, har ret til at få autorisation som bioanalytiker.

    Stk. 4. Ansøgning om autorisation efter stk. 1 og 3 skal indsendes til Sundhedsstyrelsen senest 1 år efter lovens ikrafttræden. Sundhedsstyrelsen kan dispensere fra denne frist, når særlige forhold taler herfor.

§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 8. maj 2002

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Lars Løkke Rasmussen