Lov om maritime uddannelser § 8

§ 8. Søfartsstyrelsen kan fastsætte bestemmelser om uddannelsesinstitutionernes vedtægter og budget- og bevillingssystem, om udbetaling af tilskud, om uddannelsesinstitutionernes forsikringsforhold og om deres anvendelse af administrative systemer.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan indhente oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om uddannelserne, de studerende, personalet, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler om uddannelsesinstitutionernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn, kvalitetssikring og udarbejdelse af statistik.

Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan pålægge bestyrelsen for en tilskudsberettiget uddannelsesinstitution at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført uddannelsesinstitutionen.

Kilde: Retsinformation.dk