Lov om maritime uddannelser § 12
§ 12. Søfartsstyrelsen kan under iagttagelse af bindende internationale bestemmelser fastsætte regler om
-
adgang til at blive optaget på de i § 2 nævnte uddannelser,
-
uddannelsernes tilrettelæggelse, indhold og omfang, herunder undervisningsfaciliteter og undervisningsudstyr, samt de fagområder, der skal undervises i,
-
de enkelte uddannelsers varighed og struktur, herunder fordelingen mellem praktisk og teoretisk uddannelse,
-
eksamens- og prøveordninger, herunder beskikkelse af censorer, samt vilkårene for, at den enkelte uddannelse kan anses for gennemført med tilfredsstillende resultat.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler, hvorefter studerende med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen, og kan fastsætte særlige regler om uddannelsernes varighed og struktur for denne gruppe.
Kilde: Retsinformation.dk