← Lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse

§ Lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse · kapitel 16 af 18

Kapitel 7 – Udveksling og videregivelse af oplysninger m.v.

LOV nr 139 af 25/03/2002

§ 16. Til brug for vejledningen af ledige samt arbejdsformidlingens opgørelse af, hvor mange uger den ledige har ret til tilbud om supplerende aktivering, skal arbejdsløshedskasserne inden 4 uger efter, at arbejdsformidlingen har anmodet herom, underrette arbejdsformidlingen om,

  1.   hvorvidt den ledige fortsat er medlem af arbejdsløshedskassen,

  2.   hvornår den lediges ydelsesperiode er opbrugt, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

  3.   hvorvidt den ledige har genoptjent retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og

  4.   hvorvidt den ledige vil kunne opfylde de i §§ 62-65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsatte krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i forbindelse med afgivelse af tilbud om supplerende aktivering.

§ 17. Reglerne i kapitel 13 om underretningspligt ved afslag m.v. på tilbud og i kapitel 17 om udveksling og videregivelse af oplysninger m.v. i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og de i medfør heraf fastsatte regler finder tilsvarende anvendelse.