Lov om fremme af privat udlejningsbyggeri § 6
§ 6. I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 5. august 2002, som ændret ved § 87, nr. 11, i lov nr. 501 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:
1. I § 6 a indsættes som stk. 5 og 6 :
»Stk. 5. Livsforsikringsselskaber kan opføre boligbyggeri med videresalg for øje, når der til byggeriet er opnået tilsagn om andel i investeringsrammen efter § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri og mindst halvdelen af beboelseslejlighederne udlejes til helårsbeboelse.
Stk. 6. Ved investeringer efter stk. 5 må den andel af beboelseslejligheder, der opføres med henblik på videresalg, ikke have en værdi, der overstiger 1 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.«
Kilde: Retsinformation.dk