Lov om fremme af privat udlejningsbyggeri § 4
§ 4. Med bøde straffes den ejer, som i strid med reglerne i § 1, stk. 4, undlader at udleje lejlighederne i overensstemmelse med den tinglyste deklaration eller i strid med deklarationen opkræver lejeforhøjelse for forbedringer. Undtaget er dog boliger, der bebos af andelshavere, hvis ejendommen mindst 20 år efter ibrugtagning efter udstedelse af ibrugtagningstilladelse i henhold til byggelovgivningen er erhvervet af en af lejerne dannet andelsboligforening efter reglerne om tilbudspligt i kapitel XVI i lov om leje.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kilde: Retsinformation.dk