Lov om fremme af privat udlejningsbyggeri § 10

§ 10. I lov om ejerlejligheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 647 af 25. juli 1995, som ændret ved § 5 i lov nr. 1048 af 11. december 1996, § 6 i lov nr. 382 af 10. juni 1997 og § 8 i lov nr. 970 af 17. december 1997, foretages følgende ændring:

1. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Beslutninger om indretning af tagboliger på fællesejendom træffes på generalforsamlingen ved, at 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer såvel efter antal lejligheder som efter fordelingstal stemmer herfor.

Stk. 2. Såfremt forslaget uden at være vedtaget efter bestemmelsen i stk. 1 har opnået tilslutning fra mindst 2/3 af de repræsenterede medlemmer såvel efter antal lejligheder som efter fordelingstal, afholdes ny generalforsamling inden 8 uger, og på denne kan forslaget uanset antallet af repræsenterede vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer såvel efter antal lejligheder som efter fordelingstal.«

Kilde: Retsinformation.dk