← Ungdomsboligloven

§ Ungdomsboligloven · kapitel 14 af 14

Kapitel 7 – Ikrafttræden

LOV nr 1089 af 17/12/2002

§ 28. Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2. Der kan ikke opnås tilsagn om tilskud til byggerier, hvortil der er givet byggetilladelse før den 1. januar 2003.

§ 29. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 7 V indsættes:

»§ 7 X. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke tilskud, der ydes og anvendes i henhold til lov om støttede private ungdomsboliger.

Stk. 2. Ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet.«

§ 30. I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 373 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 68, stk. 2 , ændres »lov om boligbyggeri og lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og lov om støttede private ungdomsboliger«.

§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 17. december 2002

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Bendt Bendtsen