Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 62
§ 62. Tilladelsens indehaver eller det registrerede foretagende skal sikre, at der for hvert program findes en programleder. Programlederen skal i videst muligt omfang have kendskab til, hvem der har deltaget i eller på anden måde medvirket til programmet.
Stk. 2. Tilladelsens indehaver eller det registrerede foretagende skal sørge for, at der ved afslutningen af hvert program
-
gives oplysning om, hvem der er programleder, og
-
foretages en identifikation af lokalradioen eller -tv-stationen.
Stk. 3. For hvert program, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller registrerede foretagender eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, skal de deltagende tilladelseshavere eller registrerede foretagender sørge for, at der er én tilladelseshaver eller et registreret foretagende, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne tilladelseshaver eller det registrerede foretagende skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel sanktion i henhold til § 66 vil blive pålagt denne tilladelseshaver eller det registrerede foretagende.
Kilde: Retsinformation.dk