Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 45

§ 45. Udøvelse af programvirksomhed foranstaltet af et radio- og tv-foretagende, der hører under dansk myndighed, kan kun ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. Dette gælder dog ikke programvirksomhed omfattet af § 47, DR’s, TV 2/DANMARK’s og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed efter §§ 12, 22 og 31 samt udøvelse af lokal programvirksomhed, jf. kapitel 9.

Stk. 2. Nævnet kan i forbindelse med udstedelse af tilladelser til programvirksomhed fastsætte vilkår for programvirksomheden m.v.

Stk. 3. Tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede analoge sendemuligheder meddeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om udbudsforretninger i henhold til 1. pkt. Det kan i den forbindelse bestemmes, at Radio- og tv-nævnet fastsætter nærmere retningslinjer om auktionarius’ beføjelser, ejerskabsforhold og mindstebud m.v.

Stk. 4. Tilladelse til programvirksomhed efter stk. 1 kan betinges af betaling af koncessionsafgift.

Stk. 5. Koncessionsafgiftens mindstestørrelse, beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af udbudsmaterialet.

Kilde: Retsinformation.dk