Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 43

§ 43. Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver på lokalradio- og -tv-området:

  1. Nævnet træffer afgørelse om lokale nævns

a) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 60, stk. 3,

b) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 66, stk. 5, og

c) afgørelse om indstilling af programvirksomhed, der udøves ved hjælp af fællesantenneanlæg, jf. § 66, stk. 5.

  1. Nævnet fører tilsyn med programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden (networking), påtaler overtrædelser af loven, bestemmelser fastsat efter loven og vilkår for tilladelse til programvirksomhed og kan inddrage tilladelsen samt træffe afgørelse om indstilling af programvirksomheden, jf. § 65, stk. 2, og § 66, stk. 1-4.

  2. Nævnet fordeler tilskud til ikkekommercielle lokale radio- og tv-stationer m.v., jf. § 68.

  3. Nævnet godkender nedsættelse af fælles nævn omfattende kommuner med tilsammen mere end 300.000 indbyggere, jf. § 64, stk. 2.

  4. Nævnet træffer efter indstilling fra IT- og Telestyrelsen afgørelse om fordelingen af sendemuligheder på lokale områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.

  5. Nævnet kan endvidere uanset § 65, stk. 2 og 3, på eget initiativ tage en sag op til behandling. Nævnet kan i den forbindelse

a) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere behandlet sag op til afgørelse,

b) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere behandlet sag op igen eller

c) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i sagen. Såfremt der er tale om en sag, som tidligere har været behandlet af et lokalt nævn, kan nævnet i påkommende tilfælde træffe afgørelser, der er mere bebyrdende i forhold til tilladelsens indehaver end den afgørelse, som det lokale nævn måtte have truffet i sagen.

Kilde: Retsinformation.dk