Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 31
§ 31. De regionale TV 2-virksomheder skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen i virksomhedens område efter de i § 10 nævnte principper.
Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder skal producere nyheds- og aktualitetsprogrammer. Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos øvrige producenter.
Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder skal ved programlægningen lægge vægt på tilknytning til regionen.
Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheders udfyldelse af public service-forpligtelserne fastsættes i en public service-kontrakt mellem kulturministeren og hver enkelt virksomhed.
Stk. 5. De enkelte regionale TV 2-virksomheder skal årligt udarbejde en redegørelse om opfyldelsen af public service-kontrakten.
Kilde: Retsinformation.dk