Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 27
§ 27. Bestyrelsen er TV 2/DANMARK’s øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for TV 2/DANMARK’s virksomhed og ansætter den administrerende direktør og øvrige medlemmer af TV 2/DANMARK’s direktion.
Kilde: Retsinformation.dk