Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed § 25
§ 25. TV 2/DANMARK er en selvejende institution.
Stk. 2. TV 2/DANMARK’s virksomhed finansieres gennem TV 2/DANMARK’s andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2/DANMARK samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
Stk. 3. TV 2/DANMARK kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af virksomhedens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte en vedtægt for TV 2/DANMARK.
Kilde: Retsinformation.dk