§ Arkivloven · kapitel 17 af 24
Kapitel 5 – *
LOV nr 1050 af 17/12/2002
Aflevering af kommunale arkivalier
§ 19. Kommunerne kan aflevere deres arkivalier til kommunale arkiver, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 2. Kommunerne kan aflevere deres arkivalier til Statens Arkiver.
§ 20. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om aflevering af kommunale arkivalier til Statens Arkiver.
§ 21. Kommunale arkivalier, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, og som skal bevares, skal afleveres til et offentligt arkiv. Afleveringen skal finde sted senest på det tidspunkt, hvor de pågældende oplysninger ellers skulle slettes af den dataansvarlige myndighed.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet nærmere regler om aflevering af sådanne kommunale arkivalier, som er nævnt i stk. 1.