§ Lov om udstedere af elektroniske penge · kapitel 16 af 16
Kapitel 16 – *
LOV nr 502 af 07/06/2001
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 37. Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2. Udstedere af elektroniske penge, der ved lovens ikrafttræden har tilladelse til at drive virksomhed som udstedere af forudbetalte betalingskort, og som opfylder denne lovs bestemmelser, kan drive virksomhed som udstedere af elektroniske penge.
§ 38. I lov nr. 375 af 22. maj 1996 om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort, som ændret ved § 8 i lov nr. 1327 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
**
»Lov om sparevirksomheder«.
**
2. § 1, stk. 1, nr. 4, § 2 og kapitel 3 ophæves.
3. § 3, stk. 1, affattes således:
»Sparevirksomheder, der ikke er pengeinstitutter, skal have tilladelse af Finanstilsynet til at drive virksomhed.«
4. § 14, stk. 1, affattes således:
»Overtrædelse af § 4, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven.«
§ 39. I lov nr. 414 af 31. maj 2000 om visse betalingsmidler foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 3, nr. 1, affattes således:
»1) elektroniske penge, jf. § 1, stk. 3, i lov om udstedere af elektroniske penge, eller«.
§ 40. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2001
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Marianne Jelved
Officielle noter
- Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed (EF-Tidende 2000, L 275 s. 39).