Lov om finansiel virksomhed § 47
§ 47. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.
Stk. 2. Årsrapporten skal udarbejdes i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af § 60.
Kilde: Retsinformation.dk