Lov om finansiel virksomhed § 44
§ 44. Finanstilsynet kan pålægge en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, at udskille de finansielle virksomheder og finansieringsinstitutter i en delkoncern under en finansiel holdingvirksomhed, såfremt
-
koncernen er struktureret på en sådan måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde solvenskravet i § 36,
-
et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 6, stk. 6, i bank- og sparekasseloven, § 5, stk. 6, i lov om fondsmæglerselskaber, § 9 a, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed eller § 9, stk. 2, i realkreditloven eller
-
strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.
Kilde: Retsinformation.dk