Lov om finansiel virksomhed § 30
§ 30. Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen i medfør af reglerne i dette kapitel skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Stk. 2. Den finansielle virksomheds årsrapport skal indeholde oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt efter reglerne i dette kapitel. Endvidere skal ekstern revisor gennemgå og afgive erklæring i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten om, hvorvidt engagementer indgået med de virksomheder, hvor hvervet bestrides, kan anses for ydet på den finansielle virksomheds sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
Kilde: Retsinformation.dk