Lov om tilskud til Grønlands hjemmestyre § 1

§ 1. Staten yder i 2002 og 2003 et årligt tilskud til Grønlands hjemmestyre på 2.877,3 mio. kr., hvoraf 7,0 mio. kr. udgør en ramme for tilskud til helikopterberedskabet. Da beløbet er angivet i pris- og lønniveau 2002, kan beløbet justeres, såfremt den forudsatte pris- og lønudvikling ændres markant.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte tilskud til helikopterberedskabet er betinget af, at der indgås en aftale herom mellem staten og hjemmestyret inden for den angivne ramme. Det samlede tilskud kan endvidere nedsættes, såfremt tilskuddet til helikopterberedskabet efter den indgåede aftale udgør et mindre beløb end 7,0 mio. kr.

Kilde: Retsinformation.dk