Lov om erhvervsudvikling § 24

§ 24. Finansstyrelsen kan med tillæg af renter og omkostninger efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven inddrive tilgodehavender, som staten i forbindelse med finansiering af de i § 2, stk. 1, nævnte aktiviteter måtte få hos individuelle personer her i landet.

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for inddrivelse af statskassens tilgodehavender, der hidrører fra indfriede statgarantier og misligholdte statslån i henhold til lov om erhvervsfremme med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. november 2000, i henhold til lov nr. 221 af 13. april 1988 om egnsudvikling og den tidligere egnsudviklingslovgivning samt i henhold til lov nr. 211 af 28. maj 1975 om lån til håndværk og mindre industri med senere ændringer.

Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndighederne og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1 og 2, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Kilde: Retsinformation.dk