§ Tilbudsloven · kapitel 10 af 10
Kapitel 5 – *
LOV nr 450 af 07/06/2001
Ikrafttrædelse m.v.
§ 14. Loven træder i kraft den 1. september 2001 og har virkning for opgaver, der udbydes efter dette tidspunkt.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation.
§ 15. I lov nr. 415 af 31. maj 2000 om Klagenævnet for Udbud foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 1, affattes således:
»Loven gælder for klager over ordregivere for overtrædelse af
-
fællesskabsretten vedrørende indgåelse af offentlige kontrakter og vedrørende tilbudsgivning for forsyningsvirksomhed,
-
lov om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og indkøb m.v. eller regler udstedt i medfør af denne lov eller
-
lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren.«
§ 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot, den 7. juni 2001
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Ole Stavad