Årsregnskabsloven § 128

§ 128. Koncernens ledelsesberetning skal oplyse om koncernen, som om koncernvirksomhederne tilsammen var én virksomhed. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter de samme metoder, som gælder for koncernregnskabet.

Stk. 2. Bestemmelserne om ledelsesberetningen, jf. §§ 77 og 99-101, finder tilsvarende anvendelse. Er modervirksomheden omfattet af reglerne i regnskabsklasse D, finder § 107 tilsvarende anvendelse. Oplysninger efter § 99, nr. 6, kan dog undlades.

Stk. 3. Modervirksomhedens og koncernens ledelsesberetninger kan sammendrages, hvis det uden vanskeligheder er muligt at finde de af denne lov krævede oplysninger, der ikke er blevet overflødige som følge af sammendraget, jf. dog § 22, stk. 2, § 78, stk. 2, og § 102, stk. 2.

Kilde: Retsinformation.dk