Årsregnskabsloven § 126
§ 126. Følgende krav finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet:
-
Opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, jf. § 56,
-
oplysning om eventualaktiver, jf. § 61,
-
oplysning om eventualforpligtelser, jf. §§ 64 og 94,
-
oplysning om nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og markeder, jf. § 65,
-
oplysning om nærtstående parter m.m., jf. §§ 68, 70 og 71,
- oplysning om egne kapitalandele, jf. § 76, stk. 1, nr. 1,
-
oplysning om fordelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne med hensyn til visse anlægsaktiver og forpligtelser, jf. § 88,
-
oplysning om gældsforpligtelser, jf. § 92,
-
oplysning om fordelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne med hensyn til disses ordinære resultat, jf. § 96, stk. 1, og
-
oplysning om revisionshonorar, jf. § 96, stk. 2.
Stk. 2. Kravet om oplysninger om vederlag m.v. i § 69 og om tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer i § 73 finder tilsvarende anvendelse på de samlede beløb til de af bestemmelserne omhandlede kategorier af ledelsesmedlemmer og virksomhedsdeltagere i modervirksomheden, som koncernvirksomhederne tilsammen har ydet.
Stk. 3. Kravet i § 106 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger om ydelser efter § 69, jf. ovenstående stk. 2, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D.
Stk. 4. De i § 70, stk. 1, omhandlede oplysninger, jf. stk. 1, nr. 5, ovenfor, kan undlades, hvis de vedrører modervirksomhedens transaktioner med konsoliderede virksomheder eller med virksomheder, der er konsoliderede pro rata efter reglerne i § 124.
Stk. 5. Der skal gives oplysning om forskydningen i minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital.
Kilde: Retsinformation.dk