Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat § 24
§ 24. Klage over afgørelser vedrørende ydelse eller tilbagebetaling af tilskud efter kapitel 3 samt klage vedrørende fritagelse af virksomheder eller produktionsenheder fra det gebyrbelagte tilsyn efter kapitel 4 kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor virksomheden har modtaget afgørelsen, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Hvis Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen, videresendes klagen til behandling i Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 25.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan se bort fra overskridelse af klagefristen i stk. 1, når der er særlig grund hertil.
Stk. 4. Sagerne forberedes af Arbejdsmarkedets Ankenævns sekretariat og behandles i øvrigt i overensstemmelse med de regler, der er fastsat for ankenævnet, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5. Ankenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kilde: Retsinformation.dk