§ Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat · kapitel 1 af 6
Kapitel 1 – *
LOV nr 442 af 07/06/2001
Formål
§ 1. Loven har til formål at skabe grundlag for, at virksomheder med ansatte, der er omfattet af lov om arbejdsmiljø, kan få udstedt et arbejdsmiljøcertifikat og i forlængelse heraf få tilskud til afholdelse af udgiften til arbejdsmiljøafgift, som er fastsat i lov om en generel arbejdsmiljøafgift.
Definitioner
§ 2. Ved en virksomhed forstås i denne lov en juridisk enhed i form af:
-
En fysisk person i dennes egenskab af arbejdsgiver.
-
En juridisk person eller en filial af en udenlandsk juridisk person.
-
En statslig administrativ enhed.
-
En amtskommune.
-
En kommune.
-
Et kommunalt fællesskab.
§ 3. Ved en produktionsenhed forstås i denne lov:
-
Den hovedaktivitet, som udøves af en juridisk enhed, der kun har én hovedaktivitet, og hvor al aktivitet udøves på eller fra samme geografiske adresse som den juridiske enheds adresse.
-
Den enkelte hovedaktivitet, hvis en juridisk enhed har flere hovedaktiviteter, der udøves på eller fra én geografisk adresse.
-
Den enkelte aktivitet, hvis en juridisk enhed har aktiviteter, der udøves på eller fra flere geografiske adresser.
Stk. 2. Efter denne lov anses byggepladser ikke som produktionsenheder.