Lov om billedkunst § 8
§ 8. Billedkunstrådet udarbejder forud for hvert finansår en plan for rådets aktiviteter. Planen skal indeholde angivelse af de tilskudsrammer, der foreslås afsat til lovens støtteområder. Aktivitetsplanen forelægges kulturministeren til godkendelse.
Stk. 2. Billedkunstrådet udarbejder hvert år en beretning om rådets virksomhed i det forløbne år til kulturministeren.
Stk. 3. Rådet har inden for rammerne af den godkendte aktivitetsplan den endelige administrative afgørelse med hensyn til fordelingen af den konkrete støtte til lovens formål.
Stk. 4. Kulturministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.
Kilde: Retsinformation.dk