§ Lov om billedkunst · kapitel 12 af 12
Kapitel 6 – *
LOV nr 400 af 21/05/2001
Ikrafttræden m.v.
§ 14. Loven træder i kraft den 1. juni 2001. § 11 træder dog i kraft den 1. januar 2002. §§ 5 og 15 træder i kraft den 1. januar 2005.
§ 15. I lov om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 220 af 17. februar 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 2, nr. 3, ophæves.
Nr. 4 og 5 bliver herefter nr. 3 og 4.
2. § 4, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Til at administrere fondens midler i øvrigt nedsættes et udvalg for den bildende kunst, et udvalg for den litterære kunst, to udvalg for tonekunsten, heraf et udvalg for den klassiske musik og et udvalg for den rytmiske musik, et udvalg for kunsthåndværket og den kunstneriske formgivning, et udvalg for arkitekturen og et udvalg for film- og teaterkunsten.«
3. § 4, stk. 3, 7. pkt., ophæves.
4. § 4, stk. 6, ophæves.
§ 16. Lov nr. 105 af 24. juli 1880 om opførelse af en udstillingsbygning ved Charlottenborg Slot ophæves.
Stk. 2. Regler, der er udstedt med hjemmel i den i stk. 1 nævnte lov forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af § 12, stk. 2.
§ 17. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Amalienborg, den 21. maj 2001
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Elsebeth Gerner Nielsen