SoSu-loven § 23
§ 23. Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal dimensionere uddannelsespladserne i grundforløbet og praktikpladserne i uddannelserne i overensstemmelse med dels egne behov, dels det samlede behov for færdiguddannede i amtet.
Stk. 2. Hvis undervisningsministeren finder, at forpligtelsen efter stk. 1 ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser pålægge amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtet at dimensionere et årligt mindste antal praktikpladser til social- og sundhedshjælperuddannelsen og til social- og sundhedsassistentuddannelsen.
Stk. 3. Har undervisningsministeren fastsat et mindste antal praktikpladser i henhold til stk. 2, fordeler fællesbestyrelsen pladserne mellem de kommunale myndigheder efter aftale med disse. Undervisningsministeren kan fastsætte en frist for fordelingen.
Stk. 4. Såfremt fællesbestyrelsen ikke kan fordele praktikpladserne inden fristens udløb, foretager undervisningsministeren fordelingen mellem de kommunale myndigheder.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening fastsætte bestemmelser for fordelingen af praktikpladserne.
Kilde: Retsinformation.dk