SoSu-loven § 19

§ 19. Fællesbestyrelsen

  1.   forestår den samlede koordinering af elevoptaget og sikrer herunder amtsrådet og kommunalbestyrelserne et hensigtsmæssigt udbud af uddannelsespladser,

  2.   afgiver indstilling til amtsrådet om skolernes antal og placering og om uddannelsestilbudet på de enkelte skoler,

  3.   afgiver indstilling til amtsrådet om ansættelse og afskedigelse af skoleledere og lærere,

  4.   afgiver indstilling til amtsrådet om uddannelsestilbudet på skolerne,

  5.   rådgiver amtsråd og kommunalbestyrelser ved uoverensstemmelser mellem elevtilgang og uddannelsesbehov,

  6.   godkender uddannelsesordninger for grundforløbet efter indstilling fra uddannelsesrådene i forening,

  7.   godkender uddannelsesordninger for social- og sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og for den pædagogiske grunduddannelse efter indstilling fra de respektive uddannelsesråd,

  8.   godkender hver skoles budget efter indstilling fra skolelederne inden for de økonomiske rammer, som amtsrådet har fastlagt,

  9.   godkender praktiksteder,

  10. fastsætter retningslinjer for skolernes godkendelse af merit til elever med relevante uddannelsesmæssige og beskæftigelsesmæssige forudsætninger, jf. dog § 10,

  11. udtaler sig om kvalifikationskriterier for optagelse til uddannelserne og

  12. udtaler sig, inden amtsrådet indgår overenskomst efter § 26, stk. 2.

Kilde: Retsinformation.dk