Lov om fleksydelse § 32

§ 32. Tilbagebetalingsbeløbet udgør det antal indbetalte dagpengesatser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som fleksydelsesmodtageren har indbetalt som fleksydelsesbidrag, jf. §§ 7 og 8. Ved tilbagebetalingen gælder § 49 B, stk. 2-9, i pensionsbeskatningsloven.

Stk. 2. Tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på tilbagebetalingstidspunktet eller på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning.

Stk. 3. Aftaler om overdragelse af retten til indbetalte fleksydelsesbidrag er ugyldige, ligesom indbetalte bidrag ikke kan gøres til genstand for retsforfølgning.

Kilde: Retsinformation.dk