Lov om fleksydelse § 17
§ 17. Fleksydelsen udgør årligt et beløb, der svarer til 91 pct. af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis, jf. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Stk. 2. Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst udgøre et beløb, der svarer til, hvad den pågældende i gennemsnit har modtaget i fleksjob, ledighedsydelse eller den særlige ydelse efter § 74 f i lov om aktiv socialpolitik i de forudgående 12 måneder*.*
Stk. 3. Fleksydelse udbetales efter, at der er foretaget fradrag for pensionsordninger, jf. § 18, og fradrag på grund af erhvervsarbejde, jf. § 20.
Stk. 4. Der foretages en årlig omregning på grundlag af arbejdstiden i fleksydelsesperioden i det foregående kalenderår, jf. § 24, stk. 1. Der skal endvidere foretages omregning på baggrund af de oplysninger, Socialministeriet modtager efter § 34.
Fradrag for pension
Kilde: Retsinformation.dk