Lov om fleksydelse § 13

§ 13. Modtageren af fleksydelse betaler halvdelen af bidraget, mens den anden halvdel betales af Socialministeriet. Hver bidragsandel for en måned nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2. Socialministeriet fratrækker månedligt modtagerens bidrag i fleksydelsen med henblik på indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Kilde: Retsinformation.dk