Lov om udendørs hold af svin § 9

§ 9. Ved udendørs hold af gylte, søer og orner i systemer med miljøgodkendt bund under det areal, svinene har adgang til, skal følgende minimumsarealkrav være opfyldt:

  1. Drægtige søer og gylte skal have adgang til et udeareal på minimum 1,1 m2 pr. dyr, dog mindst 20 m2.

  2. Farende og diegivende søer og gylte skal have adgang til et aktivitetsareal på minimum 6,2 m2 pr. dyr, heraf mindst 2,5 m2 udeareal.

  3. Orner skal have adgang til et udeareal på minimum 3 m2 pr. orne, uanset om den holdes alene eller sammen med andre svin.

    Stk. 2. Ved udendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin i systemer med miljøgodkendt bund under det areal, svinene har adgang til, skal udearealet opfylde følgende minimumsarealkrav:

  1. 0,20 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på indtil 10 kg, dog mindst 10 m2.

  2. 0,20 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 10 og 20 kg, dog mindst 10 m2.

  3. 0,24 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 20 og 30 kg, dog mindst 10 m2.

  4. 0,32 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 30 og 50 kg, dog mindst 10 m2.

  5. 0,40 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 50 og 85 kg, dog mindst 20 m2.

  6. 0,50 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 85 og 110 kg, dog mindst 20 m2.

  7. 0,50 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på over 110 kg, dog mindst 20 m2.

    Stk. 3. Hvis det er veterinært begrundet, kan et dyr undtagelsesvis anbringes i en enkeltdyrsfold, der ikke opfylder arealkravene i stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Foldens udeareal skal mindst være så stort, at dyret kan ligge ned i udstrakt sideleje og rejse og vende sig uden besvær.

Kilde: Retsinformation.dk