Lov om udendørs hold af svin § 3
§ 3. Hytter til drægtige søer og gylte skal have et sammenhængende lejeareal på minimum 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt. Såfremt orner også har adgang til drægtighedshytterne, skal hytterne herudover have mindst 2 m2 sammenhængende lejeareal pr. orne.
Stk. 2. Hytter til farende og diegivende søer og gylte skal have et sammenhængende lejeareal på minimum 3,8 m2 pr. so eller gylt.
Stk. 3. Separate hytter til orner skal have et sammenhængende lejeareal på minimum 3 m2 pr. orne.
Stk. 4. Hytter til smågrise, avls- og slagtesvin skal have et sammenhængende lejeareal, der opfylder følgende minimumsarealkrav:
-
0,13 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på indtil 10 kg.
-
0,17 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 10 og 20 kg.
-
0,25 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 20 og 30 kg.
-
0,34 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 30 og 50 kg.
-
0,47 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 50 og 85 kg.
-
0,55 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på mellem 85 og 110 kg.
-
0,85 m2 pr. svin med en gennemsnitsvægt på over 110 kg.
Kilde: Retsinformation.dk